Tatum svarer på NBAinfodks spørgsmål

0 0
Read Time:3 Minute, 6 Second

Da man trådte ind i Kaseya Center – hjemmebanen for Miami Heat – blev man mødt af en byge af hvide håndklæder på samtlige 19.600 siddepladser. På de hvide håndklæder stod med blokbogstaver et meget tydeligt budskab til Miami Heat: “BEAT BOSTON!”Og det var netop det Miami gjorde denne aften.

Da favoritterne fra Boston Celtics kom bagud 0-3 imod Miami Heat i Eastern Conference finaleserien, var det til at mærke på superstjernen Jayson Tatum, at tingene ikke gik som forventet for Boston.

Miami Heat er kendt for deres kollektive holdindsats og deres “grit and grind” mentalitet. Den 22. maj 2023 i game 3 mod Boston Celtics var det netop denne hold karakteristika der resulterede i en 128-102 sejr i Miamis favør.

Gabe Vincent, som normalt blot er en rollespiller for hodet, var dagens topscorer for Miami med career high 29 point. De to andre rollespillere Duncan Robinson og Caleb Martin bidrog med henholdsvis 22 og 18 point. Holdets stjerne Jimmy Butler kvitterede med 18 point, 8 rebounds, 6 assists. Miami skød som hold 57 %. “The rim was a big ocean for everybody” sagde Bam Adebayo efter kampen.

Ovennævnte metafor kunne dog ikke anvendes for så vidt angår Boston Celtics dynamiske duo Jayson Tatum og Jaylen Brown, der begge leverede en sub-par performance med 14 og 12 point.

I NBA´s historie har der været en del 3-0 føringer i Playoffs, men ingen af dem har været så overraskende som denne serie, hvor Miami Heat som ottende seed – sneg sig ind i playoffs via play in tournament – og efter sejren i kamp 3 fører 3-0 mod andenseedede Boston Celtics.

Bostons træner Joseph Mazzulla var noget nedslået ved presse konferencen og svarede meget kortfattet på spørgsmålene. Han blev spurgt ind til om holdets præstation og han svarede hertil, at han ikke havde gjort holdet tilstrækkeligt klar til kampen. Jaylen Brown talte om at de må tage en kamp af gangen, men det var tydeligt på hans kropssprog, at han ikke var just optimistisk med hensyn til deres chancer for at vinde serien.

Efter kampen sad NBAinfodk klar i Boston Celtics press conference room og spurgte her en nedslået Jayson Tatum om, hvad han som den bedste spiller på holdet skulle gøre og sige for at få sit hold tilbage i serien.

Hertil svarede Tatum:

“As tough as tonight is and as tonight was, we just gotta move on. We gotta prepare and get ready, practice, watch films. Obviously we are in a tough spot, but we just gotta bounce back and be ready come tuesday”.

Efterskrift:

Tatum virkede ikke just optimistisk på sit holds vegne, men det lykkedes dog for Boston at komme tilbage i serien ved at vinde de næste tre i streg. Ved stillingen 3-3 var Boston pludselig favoritter til at vinde og komme i NBA Finals for andet år i træk, men Miami chokerede alle, endnu engang, ved at vinde på Bostons hjemmebane i en nervepirrende game 7.

Nederlaget til Miami var en hård pille at skulle sluge for Boston. Men de formåede at bruge dette nederlag som motivation i den næstkommende sæson, hvilket udmundede i at Celtics blev World Champs i 2024. Vejren til toppen af NBA bjerget er ikke altid så nem. Dette kan Celtics bevidne. Men nu hvor de er på toppen af bjerget, er den næste store test for dem at bevise, at de ikke fik verdensmesterskabet foræret (mange kritikere mener, at de mødte nogle nemme modstandere grundet skader mm.), men at de gjorde sig fortjent til titlen. Hvordan kan de bedst bevise deres værd i denne sammenhæng? Ved at vinde mesterskabet back to back i 2025.

Rauf Malik

Senior Reporter – NBAinfodk

About Post Author

Rauf Malik

Rauf Malik har været skribent (Senior Reporter) for NBAinfodk siden 2012 og har bl.a. dækket: USA Dreamteam 2012 ved Pre-Olympic turnering i Barcelona, hvor spillere som Kobe Bryant, Kevin Durant og Lebron James deltog. Derudover har han dækket en masse NBA regular season kampe, NBA All Star Weekend i New York samt NBA playoffs.
Happy
Happy
0 %
Sad
Sad
0 %
Excited
Excited
0 %
Sleepy
Sleepy
0 %
Angry
Angry
0 %
Surprise
Surprise
0 %

Rauf Malik

Rauf Malik har været skribent (Senior Reporter) for NBAinfodk siden 2012 og har bl.a. dækket: USA Dreamteam 2012 ved Pre-Olympic turnering i Barcelona, hvor spillere som Kobe Bryant, Kevin Durant og Lebron James deltog. Derudover har han dækket en masse NBA regular season kampe, NBA All Star Weekend i New York samt NBA playoffs.

Average Rating

5 Star
0%
4 Star
0%
3 Star
0%
2 Star
0%
1 Star
0%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *