KD strandet på en øde ø…

0 0
Read Time:4 Minute, 7 Second

For mange mennesker er december måned synonym med kulde, sne, mørke, korte dage samt lang udsigt til solskin. I Florida er december måned dog noget anderledes, da sneen er skiftet ud med sand og kulden er skiftet ud med varme solstråler samt en badevandstemperatur på 25 grader. Af denne årsag er Miami en NBA by som mange NBA spillere ser frem til at besøge, især om vinteren. Verdensmestrene fra Golden State ankom til Miami fredag den 1. December og skulle have trænet lørdag, dagen før deres kamp mod Miami Heat om søndagen. Træner Steve Kerr valgte dog at give dem fri om lørdagen, så de kunne slappe af i solen og tage på stranden i stedet for.

Da undertegnede troppede op til Warriors shoot around søndag formiddag og talte med Steve Kerry, Stephen Curry og Kevin Durant, herskede der ingen tvivl om, at de alle havde nydt godt af solen og stranden på deres fridag dagen forinden. Der var ikke mere end et halvt dusin journalister til stede, så der var rig mulighed for at få taletid. Det ene spørgsmål som jeg stillede KD drejede sig om Dion Waters, som KD spillede på hold med i Oklahoma City. Dion Waiters nickname er ” Waiters Island”, da han er svær at dække op og man derfor som forsvars spiller kan være i store problemer, når man dækker ham op helt isoleret 1 mod 1.  Ved media availability efter Warriors havde skudtrænet om lørdagen spurgte jeg KD om hvad han synes om Dion Waiters nickname “Waiters Island”. Hertil svarede KD, at han godt kan lide det nickname og at han er nede med alt der har med Dion Waiters at gøre. Han jokede med at han har et “Palads” på Waiters Island. KD udtrykte endvidere, at han er glad for at Dion Waiters blev signet af Heat men han havde ønsket at Waiters havde fået en lidt højere løn, da han ifølge KD fortjener mere. Derudover blev der spurgt om der var nogle særlige spillere i NBA som han så særligt frem til at spille imod og derfor var ekstra gearet op til at ville score 40+ point imod. KD svarede hertil;

“enhver modspiller af min position udgør en udfordring for mig på hver sin måde. Jeg går bare ud og kæmper, og med at kæmpe mener jeg at ville gøre mit bedste i forsvaret og prøve ikke at lave nogen fejl, selvom jeg godt ved det ikke er muligt. Jeg fokuserer på hver eneste boldbesiddelse som var det den sidste. Det er en konkurrencepræget ild jeg har i mig og enhver modspiller som jeg skal spille mod bringer en energi som jeg enten skal matche eller overgår. Jeg ser frem til den udfordring hver eneste kamp.”

Warriors vandt overlegent kampen 123-95 . Kevin Durant havde en statline på 24 points, 7 assists, 3 rebounds på 28 minutter, hvorimod Dion Waiters, som var vendt tilbage efter et par ugers skadespause blot havde 4 points (1/10fg) på 24 minutter. Efter kampen fik undertegnede igen mulighed for at stille KD et par spørgsmål.

Rauf Malik:
Smågrinende stillede jeg spørgsmålet: ” KD, var der noget tidspunkt i kampen, hvor du fandt dig selv strandet på Waiters Island…og hvad betyder det for dig at din ven Dion nu er ansigtet udadtil for Miami Heat?”

KD grinte da han hørte første del af spørgsmål og svarede ironisk og smilende:

Ja mand, jeg var strandet på Waiters Island. Ej, heldigvis missede han nogle nemme skud som han normalt rammer, hvilket fik mig til at se bedre ud end normalt. Jeg er spændt og glad på hans vegne. Han er min bror for livet. Jeg ser frem til at han bliver ved med at udvikle sig som spiller og jeg er glad for at han er et sted hvor de elsker ham og nyder hans spil og forhåbentlig fortsætter han med spille godt.”

Under opvarmningen til kampen var der mange børn som prøvede at komme i kontakt med KD. Nogle af dem var ham skyde på en speciel måde. KD vinkede ud til børnene og lavede lidt sjov da han skød. I denne forbindelse spurgte undertegnede om KD selv fik mulighed for at hilse på sine idoler som barn.

KD: ” Det var ikke muligt for mig. Jeg kom ikke så tæt på en kamp før jeg selv blev en NBA spiller. Det ville have betydet rigtig meget for mig at møde min favorit spiller da jeg voksede op. Men forhåbentlig kan vi inspirere børnene til at spille basket på den rigtige måde og forhåbentlig kommer der flere fans som kommer og ser os spille.

Under opvarmningen lavede KD bl.a. to nye skudøvelser som man ikke tidligere har set ham lave. Måske er det noget vores læsere kan blive inspireret af? KD har ihvertfald ikke svært ved at score på den måde.

Rauf Malik

Senior reporter

NBAinfodk

About Post Author

Rauf Malik

Rauf Malik har været skribent (Senior Reporter) for NBAinfodk siden 2012 og har bl.a. dækket: USA Dreamteam 2012 ved Pre-Olympic turnering i Barcelona, hvor spillere som Kobe Bryant, Kevin Durant og Lebron James deltog. Derudover har han dækket en masse NBA regular season kampe, NBA All Star Weekend i New York samt NBA playoffs.
Happy
Happy
0 %
Sad
Sad
0 %
Excited
Excited
0 %
Sleepy
Sleepy
0 %
Angry
Angry
0 %
Surprise
Surprise
0 %

Rauf Malik

Rauf Malik har været skribent (Senior Reporter) for NBAinfodk siden 2012 og har bl.a. dækket: USA Dreamteam 2012 ved Pre-Olympic turnering i Barcelona, hvor spillere som Kobe Bryant, Kevin Durant og Lebron James deltog. Derudover har han dækket en masse NBA regular season kampe, NBA All Star Weekend i New York samt NBA playoffs.

You may also like...

Average Rating

5 Star
0%
4 Star
0%
3 Star
0%
2 Star
0%
1 Star
0%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *