NBAinfodk på road trip i Florida

Den 28. november 2017 befandt NBAinfodk sig i Miami og (bil)turen gik til Orlando, hvor Orlando Magic dagen efter skulle gæste Oklahoma City Thunder. Køreturen fra South Beach Miami til Downtown Orlando tager cirka 3 timer. Det var ikke en del af dagsplanen at tage til Disney World eller Universal Studios, men når man rammer Orlando, kan man ikke undgå at blive lidt hypnotiseret af de store plakater og reklamer for de to forlystelsesparker. Af denne årsag blev der sat tid af til at spendere nogle timer i de to forlystelsesparker. Begge forlystelsesparker er et must for alle besøgende i Orlando, hvis man er til top underholdning, de bedste forlystelsesture samt et indblik bag Hollywoodscenerne. Det skal siges, at det har sin charme at skulle været omringet af julestemning/juleunderholdning i 30 graders varme!
OK3
Da Russell Westbrook blev parret med Paul George og Carmelo Anthony i sommeren 2017, efter at de to sidstnævnte var blevet tradet til Oklahoma City Thunder (OKC), blev de hurtigt
døbt til at hedde OK3. Mange anså dem som en trussel mod topholdene i NBA. Russell Westbrook aka Mr. Tripple Double blev sidste sæson kåret som MVP. Carmelo Anthony er en af de bedste scoringsmaskiner i NBA´s historie samt den 2. mest scorende spiller for team USA Basketball team i OL sammenhæng. Paul George er kendt for at være den bedste “two way player” i NBA, da han både er sublim til at angribe og dække forsvar.
Men starten af sæsonen 2017/2018 har vist sig at være noget mere udfordrende for OK3 end de fleste havde regnet med. Det har ikke været nemt for den dynamiske trio at finde en kemi sammen på banen.
Tit har det været et spil af “din tur, hans tur og så min tur” og ikke noget decideret system eller flow i spillet. Orlando Magic havde netop tabt 9 kampe i streg, så man skulle tro, at OKC ville få en nem sejr. Men Aaron Gordon havde andre planer, eftersom han var ustoppelig med sine 40 points og 15 rebounds i en 121-108 sejr. Det var meget tydeligt at se, at OK3 ikke have nemt ved at spille sammen endnu og udnytte deres styrker på bedst vis. Efter kampen var stemningen meget trykket i OKC omklædningsrummet. Alle 3 superstjerner fra OKC var kort til rådighed, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at de alle 3 er godt trætte af at de endnu ikke har fundet den rette vinder formel. Carmelo Anthony udtrykte, at der ikke er nogen grund til at trykke på panik knappen, da det er en ny situation for alle tre spillere og det tager tid at finde den rette spille måde. I denne forbindelse spurgte undertegnede ind til hvad man kunne ændre for at få tingene til at vende den rigtige vej. Hertil svarede Melo, at han ikke ønsker at pege fingre af hvad der præcis skal gøres, “men at vi ved alle hvad vi skal gøre for at spille bedre og for at vinde. Vi har så meget talent, at de kampe som vi bør vinde, dem skal vi vinde”. Melo sagde endvidere, at det er ærgeligt, at det tager tid at finde den vindende rytme/kemi frem, men at han er overbevist om at de nok skal finde den. Han ser dette som en mulighed for at holdet bliver stærkere, da man vinder og taber sammen.
OKC´s træner havde efter kampen udtrykt, at de som hold skal “break bad habits”. Han var heller ikke helt tilfreds med det udvalg af skud der blev taget i kampen. Efterfølgende spurgte undertegnede Paul George hvordan de som hold kunne spille på et bestemt niveau en hel kamp igennem for at vinde.
Paul George:
Vi skal som hold finde ud af hvad der fungerer for os og så skal vi bare være stabile. Vi er gode når vi er målrettet “locked in” i vores system. Det er det vi skal gøre. Vi skal holde det niveau for hver position og for hele 48 minutter.
Efter nederlaget til Orlando Magic var OKC´s rekord 8-12 og i dag 7 uger senere er rekorden 26-20, hvilket betyder at de er gået 18-8 efter den kamp. Senest har de den 20. januar slået Cleveland Cavaliers 148-124 i en kamp hvor Russel Westbrook havde 23 point, 20 assists, 9 rebounds. Paul George havde 36 points og 7 rebounds mens Carmelo Anthony kvitterede med 29 points og 10 rebounds. Den helt store forskel der er sket i deres spil er, at Carmelo Anthony har accepteret en rolle som spot up shooter med lavere ball usage end tidligere. Dvs. han ikke har bolden så meget i sine hænder i isolation som han ellers har været vant til hele sin karriere. Dette har dog gavnet Russel og Paul George, da de nu har mere tid til at finde en rytme. Der er stadig lang vej endnu inden der skal spilles playoffs, men man kan roligt sige, at det ser bedre og bedre ud for OK3. Men om det ender med en Hollywood ending med samme underholdningsværdi som forefindes i Universal Studios og Disneyworld i solrige Orlando, må tiden vise.
Rauf Malik
NBAinfodk
Senior Reporter
