Vince Carter og Chauncey Billups i Hall of Fame
0
0
Vince Carter og Chauncey Billups har haft to vidt forskellige karrierer. Mens Carter har været kendt for sine eksplosivitet, dunks og rekord høje 22 NBA sæsoner, har Chauncey Billups været kendt for at være en general på gulvet som en afgørende del af et mesterskabshold i Detroit Pistons. De har nu en meget vigtig ting tilfælles: De er begge i Naismith Hall of Fame.
Air Canada
Vince Carter spillede 22 år i NBA og blev den eneste spiller, der optrådte i ligaen over fire forskellige årtier. Han scorede over 25.000 point, kom på otte All-Star-hold, vandt Rookie of the Year-prisen i 1999 og blev udnævnt til et par All-NBA-hold.
Men hans mest berømte bedrift var at vinde Slam Dunk Contest i 2000 – bredt betragtet som den største præstation i begivenhedens historie. Og under pressekonferencen for dette års Naismith Hall of Fame-klasse – som Carter er et ledende medlem af – indrømmede han, at den rutine, han lavede den dag, var en han fandt på i farten efter at have besluttet, at den han havde forberedt, ikke var god nok til at han kunne vinde.
“Jeg følte, at den rutine, jeg havde forberedt aftenen før, ikke ville sikre mig sejren. Så jeg tog en chance. Jeg ville bare vise verden min atletiske evner. “Jeg havde det bare godt med hvordan aftenen forløb. Efter det første dunk kom der en masse spænding og selvtillid i mig, og det kunne kun gå opad derfra.”
Det første dunk – et reverse windmill dunk – efterlod publikum i lamslået tavshed et øjeblik – mange folk iblandt publikum forstod vitterligt ikke hvad de lige havde bevidnet. Carter indrømmede dog, at det var et dunk, som han knap nok havde været i stand til at udføre i hans træning op til konkurrencen – en konkurrence som han årevis havde fulgt med stor spænding som barn. Men med adrenalinen, der strømmede gennem ham, besluttede han i sidste øjeblik, at han ville forsøge sig med dette dunk.
“Jeg havde forsøgt at udføre dunket mange gange og kunne knap nok lave det dunk fuldendt under min slam dunk træning,” sagde Carter. “Men min adrenalin var så høj, at jeg sagde til mig selv: ‘Ved du hvad? Jeg tror, jeg kan klare det!”
“Kevin Garnett hypede mig op på afstand, fordi jeg kan huske, at jeg gik ud på banen, fik bolden. Jeg var nervøs og mine hænder var lidt svedige. Jeg var lige blevet opereret i min langefinger, så hvis du går tilbage, kan du se, at min finger er tapet op. Jeg ser alle de fyre, jeg enten spillede college-bold med eller i NBA og spændingen var tydeligt at spore i deres ansigter og reaktioner på mine dunks.
Carter, 47, var otte gange All-Star og NBA Rookie of the Year i 1999 med Toronto Raptors. Han havde den længste karriere i NBA’s historie, hvor han spillede 22 sæsoner for Raptors, Nets, Mavericks, Grizzlies, Hawks, Magic, Kings og Suns, og sluttede med 25.728 karrierepoint, hvilket er godt for 21. pladsen i ligaens historie.
Han spillede på college i North Carolina under træner Dean Smith.
Den 6-fod-6 høje spillers karriere var legendarisk, og han var en nyttig spiller langt op i 40’erne, hvor han kunne følge med spillere, der var halvt så gamle som ham
Han scorede i gennemsnit fem point over 60 kampe i en alder af 43 år med Hawks i sin sidste sæson.
Billups anderledes rejse
Billups, 47, var fem gange All-Star og vandt et NBA-mesterskab med Pistons i 2004. Han var MVP i finalen den sæson og er nu træner for Portland Trail Blazers.
Han var det tredje samlede valg i 1997-draften af Boston Celtics, men hans professionelle karriere var lidt langsom til at udvikle sig. Han fandt til sidst et hjem i Detroit, hvor han lavede sit første All-Star-hold i sin niende sæson.
Som en del af et afbalanceret Pistons-hold, der inkluderede Richard Hamilton, Rasheed Wallace, Tayshaun Prince og Ben Wallace, havde Billups i gennemsnit 21,0 point og 5,2 assists pr. kamp i finalen i 2004, da de slog Lakers i fem kampe om titlen.
Ben Wallace fik sin plads i HOF i 2021. Nu slutter Billups sig til ham.
“Vi kom alle sammen og overværede Bens indsættelse i HOF, og vi følte alle, at vi allerede var med, fordi han var med,” sagde Billups. “Det var netop også sådan vi spillede. Det var sådan vi var som hold. Jeg er bare den næste.”
“Det er min rejse,” sagde Billups. “Alle er helt forskellige. Og jeg siger det hele tiden, fra jeg blev draftet til i dag, hvor jeg kom på denne scene og var her i weekenden, at det var en hård vej for mig. Jeg var tredjevalg i draften, og spillede for fem hold mine første fem år … Jeg spillede ikke dårligt, det var bare omstændighederne der gjorde at jeg kom rundt omkring. Det er klart, at jeg ikke spillede godt nok (til at blive samme sted), men det er, hvad det er, og jeg lærte så meget om mig selv på den måde i den proces.”
Doug Collins – Michael Jordans første NBA træner
Og så er der Doug Collins, der gik ind i HOF som bidragyder og har været igennem en masse op- og nedture gennem sit basketball liv. Han scorede de to free throws i guldmedaljekampen ved OL i 1972, som alle troede var kampvindende, men efter en særdeles kontroversiel afgørelse, hvor Sovjetunionen fik tildelt en timeout efter straffeskuddene, selv om dommerbordet havde sat tiden i gang og den nåede at løbe ud. Tiden blev sat tilbage og Sovjetunionen satte den scoring som sikrede dem guldet. Collins blev året efter draftet som nr. 1 af Philadelphia 76ers, og formåede at blive valgt som All Star fire gange, men skader afbrød hans karriere, før han kunne vinde en titel med 76ers.
Han skiftede derefter over til trænersiden i NBA – mest bemærkelsesværdigt som træner for ingen ringere end Michael Jordan, før han blev erstattet af Phil Jackson, lige før Bulls blev et mesterskabsdynasti. Og alt det, sagde han, fik ham til at føle, at denne indsættelse fik hans basketballkarriere til at føles komplet. Den 7. maj 1989 vandt Chicago Bulls over Cleveland Cavaliers efter en af de mest berømte buzzer beater skud af Jordans karriere. Ved presse konferencen efter kampen sagde Doug Collins noget som efterfølgende blev et meget berømt citat, da han blev spurgt ind til deres gamewinning play til sidst i kampen: “Get the ball to Michael, everybody get the fuck out!”
“Jeg tror, at dette på en måde har sat en sløjfe på min karriere, og det faktum, at stå her … Jeg føler, at jeg hører til her,” sagde Collins. “Og i lang tid gjorde jeg det ikke. Jeg har været meget efter mig selv. Jeg har aldrig givet mig selv den chance, som jeg gav andre, og jeg prøver at blive bedre til det.”
“The Logo” Jerry West hyldes
En anden stor NBA personlighed der også blev hyldet ved HOF 2024 er den afdøde Jerry West, der havde en strålende karriere som leder hos Los Angeles Lakers, Memphis Grizzlies, Golden State Warriors og LA Clippers. En af de spillere, der var tæt involveret i Wests anden akt i basketball, var Michael Cooper, Årets defensive spiller i 1987 og en ottedobbelt All-Defense-udvælgelse, som var den sjette mand og defensive es på de store “Showtime” Lakers-hold i 1980’erne, og som også bliver optaget i denne weekend.
Cooper sagde, at Wests indflydelse strakte sig langt ud over basketballbanen.
“Jerry var der altid, fordi han var den fyr, der ville hjælpe dig gennem tingene,” sagde Cooper og holdt tårerne tilbage, mens han talte. “Den dag, hvor jeg fandt ud af, at han var død, var nok den sværeste dag i mit liv. Han er virkelig savnet. Men ved du hvad? Hvordan vi fører hans arv videre, er ved de ting, han lærte os, og i den måde vi lever på.”
Rauf Malik
Senipor Reporter – NBAinfodk
