Westbrook noterer 200 triple doubles for karrieren

Den var længe undervejs. Men endelig lykkes det for Russel Westbrook at få den i hus – sin triple double nummer 200 i en sejr over Memphis.
NBA-rekordholderen for triple-doubles nåede milepælen sent i en sejr på 122-110.
Den 36-årige Westbrook sluttede med 12 point, 10 rebounds og 14 assists, og det lykkes for ham i de sidste minutter at opnå bedriften.
Med 1:28 tilbage var Westbrook en rebound fra en triple double, da center Dario Saric missede en 3-pointer. Westbrook snuppede her sin eneste offensive rebound i kampen.
Mens Grizzlies stadig åndede Nuggets i nakken, scorede Saric en 3-pointer med 27,7 sekunder tilbage for at bevare Denver-sejren.
Westbrook sagde, at han ikke takkede Saric for den 3´er han missede, der førte til triple-doublen. “Jeg takker ham for at ramme den næste for at lukke kampen, hvilket er det vigtigste,” sagde han.
Westbrook er 19 triple-doubles foran Hall of Famer Oscar Robertson og 62 foran Magic Johnson. Hans holdkammerat – Nikola Jokic – er nummer fire med 136, efterfulgt af LeBron James med 117.
“Det er en velsignelse,” sagde Westbrook om at nå milepælen. “Jeg er virkelig taknemmelig for at kunne spille spillet godt nok til at kunne gøre det. Men jeg er også taknemmelig for dem, der kom før mig.”
Westbrooks holdkammerater undrede sig ikke kun over antallet af triple-doubles, men også Westbrooks lange levetid.
Westbrook har registreret en triple-double med seks forskellige franchises (hver af dem har han spillet for), hvilket tangerer Rajon Rondo og Mark Jackson for flest nogensinde med seks forskellige hold. Med en triple-double i sin 13. sæson i træk er han uafgjort for den næstlængste stime i NBA’s historie, kun overgået af Jason Kidds 17 sæsoner i træk med en triple-double.
Julian Strawther, en andenårsguard fra Gonzaga, sagde, at Westbrook er en berømthed overalt, hvor holdet går.
“Det er svært at sætte ord på,” sagde Strawther. “Tohundrede triple-doubles er meget. Jeg ved ikke engang, om jeg har 200 kampe i karrieren.”
For Westbrook afsluttede bedriften en ideel aften.
“Hver gang vi vinder, og jeg får en triple double, er jeg altid taknemmelig for det,” sagde Westbrook. “Det er min yndlingstid.”
Det har båret frugt for Nuggets at have hentet Westbrook hjem. Han er en back up point guard og har leveret varen. I kampe hvor Murray eller Jokic ikke har spillet, har Westbrook spillet sublimt. Det er yderst fortjent, at han endelig fik triple double nummer 200 – en bedrift som er meget svær at slå – men hvis den bliver slået af nogen, så er det Westbrooks egen holdkammerat der er rette kandidat hertil, da han allerede nu i sin karriere er oppe på 136. Foreløbig kan Westbrook dog nyde godt af sin “pole position” som kongen af triple doubles.
Nedenfor ses hvordan Nuggets træner Malone valgte at hylde Westbrooks præstation:
Rauf Malik
Senior Reporter – NBAinfodk
