Cavs i toppen af NBA med 12-0 start

Cavaliers forbedrede deres start på sæsonen til 12-0 mandag aften med en 119-113 sejr over Chicago Bulls, hvilket gør Cleveland til det ottende hold i NBA’s historie til at begynde en sæson ubesejret i sine første 12 kampe.
Cleveland er det første hold til at samle så mange sejre i starten af sæsonen siden Golden State Warriors i 2015-16, som lavede en NBA-rekord på 24-0. En sæson som de sluttede med en NBA rekord på 73-9.
“Det er fantastisk at være en del af historien,” sagde Cavs-stjernen Donovan Mitchell, der havde season high 36 point mod Chicago. “Jeg vil aldrig tage disse ting for givet. Vi gør det på måder, hvor vi vinder stort. Vi vinder efter at være bagud. Vi vinder tætte kampe. Og det er forskelligt hver aften om det er den ene eller anden af os der fører an. Det er altid en gruppeindsats.”
Bulls pressede Cavaliers til en konkurrencepræget kamp. Bulls lagde hårdt ud med en føring i første quarter og holdt sig inden for et point ved pausen, på trods af 25 point fra Mitchell i første halvleg.
Chicago tog en føring på ni point i tredje quarter, men Cleveland kom så tilbage i kampen. Ty Jerome sluttede med 12 point og seks assists, da Cavs overgik Bulls med 21 point i løbet af hans 21 minutter.
Cavs-træner Kenny Atkinson sagde, at han kunne se, at hans startere følte sig trætte i tredje periode, og at han vendte sig mod bænken for at give dem en pause, hvilket endte med at give næring til et run.
“Han stoler på alle spillere, ën til 15,” sagde Jerome. “Det er, hvad et hold er. I løbet af den regulære sæson har du brug for dybde.”
Fem af de foregående syv NBA hold, der startede mindst 12-0, gik videre til NBA-finalen.
“Denne gruppe er fuldt fokuseret,” sagde Atkinson. “Jeg tror, at der har været tvivl om denne gruppe, om de kan komme til det næste niveau, kan de tage det næste skridt? Så jeg tror, at når folk tvivler på en på den måde, så fokuserer du endnu mere.
“Der er et andet niveau af koncentration, et andet niveau af fokus, et andet niveau af detaljer, som disse fyre bruger til at bære os til 12-0 indtil videre.”
Cavs’ hurtige start kommer i den første sæson med Atkinson som cheftræner. Han havde været assistent hos Warriors de foregående tre sæsoner og var cheftræner for Brooklyn Nets fra 2016 til 2020.
Atkinson krediterede Clevelands kontinuitet for 12-0 starten. Han sluttede sig til et hold, der allerede havde Mitchell, Darius Garland, Jarrett Allen og Evan Mobley – en kerne i den tredje sæson sammen som holdkammerater.
“Kenny gjorde et godt stykke arbejde med at salme os alle,” sagde Mobley mandag aften. “Vi havde allerede et godt defensivt system, og han havde et offensivt system for os, som han ønskede at inkorperere. Og han gjorde dette meget godt. Jeg føler, at alle bare var med på hans vogn med det samme. Siden da har vi bare taget fat.”
Clevelands næste tre kampe er alle forholdsvis “nemme”: på udebane mod et underbemandet Philadelphia 76ers-hold på onsdag, inden de er værter for Bulls på fredag og Charlotte Hornets på søndag. Hvis alt går vel, så har de en 15-0 efter søndag.
Atkinson sagde, at han ønskede, at hans spillere skulle fejre 12-0-starten, og Mitchell var enig i, at det er en rekord, de bør fejre. Cavs-stjernen erkendte dog, at den sande test vil være, hvordan Cavs følger op på dette tidlige momentum resten af sæsonen, og om de kan opretholde niveauet.
“Det er fantastisk. Vi spiller godt, stemningen er god, men vi er nødt til at fortsætte med at være dette hold,” sagde Mitchell. “Og det har været mit budskab til gutterne i omklædningsrummet. Det er fantastisk. Modstanderne vil gøre deres bedste for at slå os. Vi vil blive testet tidligt, men vil vi fortsætte? Vil vi fortsætte med at være dette hold i januar, februar, marts, april?
“Jeg tror, at gutterne alle er på bølgelængde mht. vores mål, men det er også dejligt at nyde disse øjeblikke, mens du stadig har en ydmyg tilgang til det.”
Rauf Malik
Senior Reporter – NBAinfodk
